Seværdigheder på Mallorca 📸

Hvad skal man se på Mallorca?

Mulighederne for at få fantastiske oplevelser på Mallorca er rigtig mange. Så jeg har samlet en guide med tips til 23 seværdigheder, oplevelser og steder på Mallroca, som du skal opleve. 

Guiden er strikket sammen efter mine to besøg på øen i 2021 og 2023. Første gang besøgte jeg Mallorca på charterferie, imens jeg anden gang fokuserede på vandring i Tramuntana Bjergene. 

Jeg håber, guiden inspirerer dig til at se mere af Mallorca på dit næste besøg! 😃

❗️FlereFerier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan jeg modtage en mindre kommision overnatninger, oplevelser m.v., som du køber igennem siden. Det medvirker til, at jeg kan holde siden kørende ☺️

Hvad skal man se på Mallorca? 👇🏻

1. Bådtur til Sa Calobra

📍Fra Port de Soller

Tag med på speedbådstur til Sa Coster, Sa Calobra og Cala Tuent. Turen varer omkring 2 timer. Undervejs ser du kløfter, grotter og snorkler i det klare vand ved Sa Calobra og Cala Tuent. 

På denne tur viser Mallorcas nordkyst sig fra sin smukkeste side, og du har den vildeste udsigt til Sierra Tramuntana, som er på Unescos verdensarvsliste. 

Vil du læse mere om min tur med færgen til Sa Calobra? Du finder min guide til Soller her.

2. Ø-rundtur & Tren de Sollér

📍Afhentning i det sydlige Mallorca

På denne tur fra Mallorcas sydkyst oplever du både at køre i trætoget, Tren de Soller, og besøge LLuc, en af Mallorcas højest placerede byer. Du får også oplevet Sa Calobra og Torrent de Pareis på en bådtur fra Soller. 

Turen tager dig forbi Mallorcas absolutte højdepunkter, hvis du spørger mig. Og den er perfekt til dig, som gerne vil se Mallorca på en dagstur fra dit resort i den sydlige del. 

Bemærk, at det er muligt at blive hentet i flere byer på Mallorcas sydkyst 😃

3. Dragegrotterne & drypstenshuler

📍Afhentning i det sydlige Mallorca

En af Mallorcas mest populære seværdigheder er dragegrotterne. Med turen herunder får du mulighed for at besøge stedet og Lago Martel, som er en underjordisk sø. I grotterne er et flot lysshow, som gør helee oplevelsen mere speciel. 

Vil du udvide turen til en heldagstur, kan du vælge også at besøge drypstenshulerne, Cuaves del Hams, i Porto Cristo. Herefter kan du gå en lille tur rundt i Porto Cristo.

4. Flyv i varmluftballon

📍Cala Millor

Drømmer du om udsigten over Mallorca fra en varmluftballon?

Denne tur tager dig med over Tramuntana-bjergene og kystlinjen ved solopgang- eller nedgang. Og så får du endda et glas champagne at nyde udsigten på. 

Turen varer én time, og efter oplevelsen får du billeder og video, du kan vise hjemme. 

5. Cap de Formentor

📍 Formentor

Mallorcas nordligste punkt, Cap de Formentor, er mødestedet for vinde fra flere steder som Afrika og det spanske fastland. Udsigten fra fyrtårnet er vild, men tager du køreturen herop af hårnålesvingene er den endnu mere spektakulær. 

På vejen til Cap de Formentor bør du stoppe ved Platja de Formentor, en dejlig sandstrand, og Mirador del Colomer, en udkigspost med udsigt over klipperne og Mallorca. 

Om sommeren kører der en shuttlebus fra Alcudia og Pollenca, som stopper alle ovennævnte steder. Dog ville jeg ikke køre herop om sommeren selv, da der er restriktioner for kørsel hele vejen op til fyrtårnet – og fyldt med biler på de andre stop. 

6. Delfinsafari ved solopgang

📍Alcudia

Start dagen med at komme tæt på delfinerne. Chancen for at se dem er størst ved solopgang, og du kommer også forbi den afsides strand, Es Coll Baix, hvor du kan bade i det klare vand. 

Området nær Formentor er majestætisk, og du vil undervejs have udsigt til store klipper i Cabo Formentor. Det er den perfekte måde at starte dagen på!

8. Vin-, olivenolie- og appelsintur

📍 Afhentning i Palma, Llucamajor & Can Pastilla

Mallorca er kendt for sin olivenolie, appelsinplantager og eksklusive vine. Denne eksklusive tur tager dig med til Tramuntana-bjergene, hvor du lærer om appelsindyrkning, og får hemmelighederne bag lækker Mallorcansk olivenolie. 

Turen slutter på en vingård, hvor du kan nyde en guidet tur og smage lokale vine. Denne tur er perfekt til dig, som vil opleve de bedste smagsoplevelser på Mallorca. 

Seværdigheder i Palma de Mallorca 📸

Spar penge, når du oplever Palma

Flere af seværdighederne nævn nedenunder kan også opleves med Palma de Mallorca All Inclusive Pass. Du får adgang til mere end 14 attraktioner. Det gælder f.eks. 👇🏻

  • “Skip the Line” billetten til Katedralen
  • Palma Aquarium
  • Jardines Alfabia
  • Katmandu Park
  • Havnerundfart i bugten
  • Hop On Hop Off bussen

Kortet er en fantastisk mulighed for dig, som ved, at du gerne vil se alt, hvad Palma har at byde på. Og så har du 6 dage til at slå dig løs i spændende seværdigheder og oplevelser!

9. Katedralen i Palma

📍Palma de Mallorca

La Seu Katedralen i Palma er et ikon for byen, og stammer fra det 14. århundrede. Det er en af de højeste gotiske strukturer i hele Europa. Bygningen kaldes også for “lysets katedral”, fordi der er hele 61 vinduer med glasmalerier, hvor du kan se solen skinne igennem.

Katedralen er et must-see, når du besøger Palma. Skip derfor køen, og bestil din entrebillet i forvejen 👇🏻

10. La Almudaina Paladset i Palma

📍Palma de Mallorca

Ved siden af katedralen ligger det royale palads La Almudaina. Her bor den spanske kongefamilie, når de besøger Mallorca. Paladset blev bygget i det 10. århundrede af de muslimske guvønerer, og skulle fungere som et fort. 

Inde i slottet kan du se de kongelige lejligheder og værelser. Du kan også slentre en tur i haverne og nyde springvandene samt panorama udsigten over Palma’s bugt. 

11. De Arabiske Bade  (Baños Árabes)

📍Palma de Mallorca

De Arabiske Bade i Mallorca er en lille oase, hvor du kan opleve det gamle badhus, som stammer fra det 10. århundrede. Det er også en af de sidste arkæologiske steder fra Balearenes muslimske æra. 

Badene ligger nær Parque del Mer, La Seu Katedralen og Almudaina Paladset. Derfor kan du let opleve seværdighederne på en kort gåtur. 

12. Bellver Slot

📍Palma de Mallorca

Lidt uden for centrum af Palma ligger Bellver Slottet. Det karakteristiske ved slottet er den cirkulære form. Det er den eneste af slagen i Spanien, og blev bygget i det 14. århundrede til Kong James II, og senere brugt som militærfængsel.

I dag kan du besøge “Museu d’História de la Ciutat” for få euro. 

13. Hop on- hop off bus I Palma

📍Palma de Mallorca

Oplev Palma med denne billet til hop-på-hop-af bussen, som gælder i 24 timer. Bussen holder ved byens største seværdigheder, og du kan stå af 16 forskellige steder. Det gælder f.eks. Bellver-slottet og Mercat-pladsen i Palma’s historiske bydel. 

Undervejs kan du nyde en panoramaudsigt over Palma på det åbne topdæk. Du kan skrue dagen sammen, som det passer dig, så du følger helt din egen tidsplan. 

Hvad skal man se på Mallorca med børn? 🤔

14. Pirates Adventure Dinner Show

📍Magaluf

Nyd en ægte piratmiddag ombord på skibet. Aftenen byder på underholdning med akrobatik , dansere og pirater. Du vil høre historier om berygtede pirater, som kæmper om skjulte skatte. Det er en ægte reje igennem tiden, som vil få dig til både at grine og være forbløffet. 

Du kan vælge imellem forskellige siddepladser, som giver en god udsigt til showet. Og middagen indeholder fri sodavand og vand. 

15. Katmandu Park

📍Magaluf

Katmandu Park er en mindre forlystelsespark i Magaluf. Her kan du prøve 10 sjove attraktioner, og have det sjovt med hele familien. Du kan f.eks. spille minigolf, fare vild i en spejllabyrint eller trøje rutsjebanerne i legeområdet. 

Parken er perfekt til en hyggelig dag, hvor I ikke skal andet end have det sjovt. I kan udfordrer hinanden i forskellige aktiviteter, samt få noget godt at spise i caféen eller købe en souvenir i souvenirbutikken. 

16. Hidropark

📍Alcudia

Er du en ægte vandhund? Så tag en tur i vandland med hele familien. Det er den perfekte dagsudflugt på de varme sommerdage. Vandlandet byder bl.a. på en spiral-rutsjebane, bølgebassin og meget andet. 

Da vandlandet ligger i den nordlige del af Mallorca, er det især interessant for dig, som bor i områderne Puerto Pollenca, Ca’n Picafort eller Alcudia. 

17. Palma Aquarium

📍Palma de Mallorca

I Palma Aquarium finder du en af Europas dybeste hajtanke, Big Blue. Akvariet er også hjem for rokker, piratfisk og skildpadder, som du på daglig basis kan se fodringen af. 

I de ikke mindre end 8 forskellige temaområder kan hele familien udforske livet under vand fra habitater som Middelhavet, junglen og meget mere. Du tages rundt i akvariet på en 1 km lang tur, og til slut har du mulighed for at vælge 3D Cinema Aquadome oplevelsen til. 

Oplev Mallorca i bil 🚘

18. Road trip på MA-10

📍Andratx til Port Pollenca

MA-10 er en smuk rute, som fører dig igennem Mallorcas Tramuntana Bjerge fra Andratx syd til Port Pollenca i nord igennem. Undervejs kommer du igennem små landsbyer som Banyalbufar, Valldemossa, Deia, Soller og klosteret i Lluc. 

Ruten byder på bjergudsigter, små “hemmelige” strande og god mad. Prøv f.eks. den populære Restaurant Es Guix nær Soller, som har egen pool, og ligger godt “gemt” i naturen. 

19. Playa del Muro

📍Nær Alcuida

Playa del Muro er en dejlig sandstrand nær Alcudia. Det er sådan en sandstrand, jeg forbinder med solferie på Mallorca, og vandet er utrolig klart og badevenligt til hele familien. Det er et fint stop, når du vil have en dukkert. 

Fra stranden kan du også tage på forskellige bådture, f.eks. til Formentor eller ud at se delfiner. Den flere kilometerlange strand er et hit for børnefamilier, men snyd ikke dig selv for en middagslur under strandparaplyen her!

21. Ermita de Santa Magdalena

📍Nær Inca

En kort køretur fra Inca ligger Santa Magdalena, som er et af de vigtigste klostre og kirker på Mallorca. Her er Catalina Tomas, Mallorcas helgen, begravet. Klosteret blev bygget i 1533, og renoveret i 1740.

Udsigten spænder bredt. Du kan se til Tramuntana bjergene, strandene på nordøen, og flere af de mange byer på vejen til Palma. På toppen af bakken er også en fin restaurant. 

20. La Victoria Alcudia

📍Nær Alcudia

Ønsker du en lille vandretur i Alcudia området, så kan det anbefales at tage vandreturen til Ermita de La Victoria, som ligger 150 meter over havets overflade. Herfra kan du nyde udsigten over Cap de Formentor og hel Pollensa bugten. 

På Mallorca ligger flere små klostre og kapeller, som viser, at religion igennem tiden har haft en stor indflydelse på Mallorca. Ofte er udsigten virkelig smuk, fordi de ligger på en bakketop eller i bjergene. 

22. Markeder på Mallorca

📍Hele Mallorca

Mallorca er hjem for mange markeder, hvor du kan købe alt fra mad og tøj til håndværk fra lokale kunstnere. Ofte har markederne åbent fra 9-14, og det er en god ide at komme tidligt, hvis du er i bil. 

Markederne kan alle noget forskelligt. F.eks. er markedet i Inca kendt for sine mange lædervarer. Det holdes om torsdagen, og er et af de absolut største markeder på øen. 

Bor du ved strandene på nordsiden? Så er det en idé at tage til marked i Alcudia. Det foregår i den gamle bydel, og afholdes tirsdag og søndag. 

Jeg anbefaler dog markedet i Soller. Her fandt jeg det nemmere at komme frem til boder med sæber, smykker og keramik fra lokale. Det finder sted om lørdagen, og kan nemt kombineres med en tur i veterantoget fra Palma. 

23. Cala-hopping

Mallorca gemmer på utallige af små bugter og strande. De kaldes for “calas”, og her kan du hoppe i bølgen blå. Mange af Mallorcas byer ligger lidt inde i landet, og derfor skal du ud af byen for at komme til havet. 

De bedste “calas” i Mallorca siges at være Cala Domingos, Cala Marqués og Cala Antena. Jeg synes dog også, at Sierra Tramuntana gemmer på mange smukke bugter, som f.eks. Cala Banyalbufar. Her er havet ofte mere vildt. 

OM FLEREFERIER.DK

FlereFerier.dk giver dig inspiration til populære og let-tilgængelige rejsedestinationer i hele verden.

Her finder du især tips til seværdigheder, oplevelser og de bedste områder at bo i. 

PRAKTISK INFORMATION

Email: kontakt@flereferier.dk

Flerferier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan vi modtage en mindre kommision på f.eks. oplevelser og overnatninger, du køber igennem siden 😄