Hvad skal man se i Kolding?
Kolding er en dejlig by til en weekendferie eller bare en dagstur i sommermånederne.
Den Sydjyske by overrasker med unikke seværdigheder for hele familien.
Find mine tips til de bedste seværdigheder i Kolding her, samt tips til gode spisesteder i midtbyen.
Jeg håber, du bliver inspireret til din næste ferie 😃
Table of Contents
Toggle❗️FlereFerier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan jeg modtage en mindre kommision overnatninger, oplevelser m.v., som du køber igennem siden. Det medvirker til, at jeg kan holde siden kørende ☺️
Comwell Kolding 👉🏻 Centralt hotel med udsigt over by og fjord. Byder på faciliteter som swimmingpool, sauna, bordtennis og god restaurant. I nærheden finder du løbe- og cykelruter samt flere af trekantsområdets seværdigheder for hele familien.
Den Gamle Grænsekro 👉🏻 Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld har igennem tiderne budt soldater, royale og almindelige gæster velkomne. Et ophold inkluderer 3-retters a la carte-menu og et glimt af Danmarkshistorien i de gamle bygninger.
Camping Egtved 👉🏻 På campingpladsen kan du overnatte i dejlige glampingtelte midt i den idylliske skov. I nærheden kan du fiske, vandre, stå på paddleboard eller besøge Jelling-monumenterne. Glampingoplevelsen ligger 25 km fra Kolding.
Koldinghus, som er mere end 750 år gammelt, er et af de vigtigste slotte i Danmarkshistorien. Museet er kendt for den prisbelønnede restaurerering og moderne udstillinger. I slottets kælder finder du Madkælderen, hvor du kan nyde din frokost.
Fra Kæmpetårnet har du en god udsigt over Kolding by, Slotssøen og Fjorden. Da Koldinghus er en stor seværdighed, kan du faktisk købe et kombineret årskort til slottet samt Rosenborg og Amalienborg. Det siger lidt om, hvor stor betydning slottet har haft.
Selve slottet huser som sagt flere særudstillinger. Personligt synes jeg udstillingen: “FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel” var ret spændende. Stellet stammer fra 1700-tallet, og består af hele 1.530 bevarede dele.
I oplysningstiden blev intet mindre end 3240 vilde planter indsamlet og registreret. Planterne blev afbilledet i en bog til porcelænsproduktionen, og man ved endnu ikke hvis idé det var. Men Flora Danica-stellet stod færdigt i 1803 til det kongelige Taffelborg.
Herunder finder du entrépriserne til Koldinghus (opdateret april 2024):
Voksne: 130 kr.
Studerende: 85 kr.
Kultur Kur (Koldinghus, Trapholt og Dronning Dorotheas Badstue): 395 kr.
Koldinghus byder på internationale særudstillinger, udsigt over byen fra Kæmpetårnet og et kig i gamle sale som Kirkesalen og Riddersalen.
Du kan parkere ved Staldgårdens parkeringsplads. Det koster 12 kr. pr. time med appen APCOA FLOW.
Koldinghus brændte i 1808, og branden opstod i kaminerne, som de spanske lejetropper fyrede i. Branden blev ikke opdaget i tide af brandposterne, og man lod slottet brænde ned til fordel for at redde menneskeliv.
Trapholt i Kolding er et museum med fokus på “moderne kunst, kunsthåndværk og design”. Selve museet ligger lige ned til den naturskønne Kolding Fjord, og det er medlem af UNESCO’s Creative Cities Network.
På Trapholt kan du opleve den største stolesamling i Danmark med over 500 stole fra hele det 20. århundrede. Museet skifter jævnligt udstillinger, og samarbejder med forskellige kunstnere som f.eks. Richard Mortensen, hvor en hel sal med malerier fra kunsteren findes på museet.
Museet er et must-see for dig, som er kunst- og designinteresseret. Selve museets arkitektur er en seværdighed i sig selv. En dagsbillet koster 140 kr. for voksne, imens børn under 18 år er gratis.
Den berømte badstue i Kolding har sit navn efter Dronning Dorothea, som brugte meget af sit liv på Koldinghus. Hendes tilstedeværelse i Kolding var til stor gavn for lokalbefolkningen, da hun både byggede et saltværk i Kolding, en mølle til bønderne og Kolding Hospital.
Dronning Dorotheas Badstue stod færdig i 2008. Før lå wellnesscenteret i Slotssøbadet, men i dag ligger det altså for sig selv. Kur-afsnittet er mere end 300 m2 stort, imens spa terrassen udgør omkring 100 m2.
I badstuen finder du faciliteter som:
Ud over de forskellige bassiner og bade kan du bestille flere spa- og akupunkturbehandlinger. Fire timers entré til badstuen koster 325 kr. (april 2024).
Christiansfeld er en af verdens bedst bevarede Brødremenighedsbyer, som du finder kun 16 km udenfor Kolding centrum. Byen blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 2015, og de klassisk gule huse har to etager og rødt tag. I 1700-tallet dannede byen rammerne for Brødremenighedens liv og kirkearbejde.
Af seværdigheder i Christiansfeld kan du se:
Det er også værd bare at gå en tur i den gamle by, og kigge på de gamle bygninger eller besøge en af de mange små butikker. Er du til Kroophold, kan du bestille en overnatning med 3-retters menu og morgenmad hos Den Gamle Grænsekro.
Kolding Centrum er utrolig hyggelig. Her finder du mange specialbutikker, hyggelige cafeér og spændende kroge. Jeg anbefaler, at du stopper forbi A. L. Passagen, som er en mindre passage fyldt med restauranter og barer, når du bliver sulten.
Ankommer du med tog, kan du begynde dagen hos Freddys Cafe, som er en ligge kaffebar med etiopisk kaffe. Den ligger ved Banegårdens Spor 1, og i forlængelse af caféen ligger en spændende genbrugsbutik fyldt med gode fund.
Herunder har jeg samlet to historiske seværdigheder, du bør stoppe forbi i Kolding centrum:
Du har måske hørt om Den Spanske Trappe i Rom. Men har du hørt om Den Spanske Trappe i Kolding? Den blev oprettet i 1973, og danner en passage fra Koldinghus til Slotsgade – hvorfra du kan nå byens gågader.
Slotsgaden var den første gade i Kolding, der blev asfalteret. I sin tid kaldt man gaden for “Koldings Wallstreet”, fordi Kolding Folkebank og Sparekassen Kolding lå på hver sin side af gaden.
Det Gamle Borgerhus i Kolding er byens ældste hus. Det ligger på Helligkorsgade 18 midt i Kolding. Kigger du på dør-overliggeren, vil du se, at huset blev bygget i 1589. Gavlen er vendt mod gaden, og byggeskikken stammede fra handelsbyer i Nordtyskland.
Huset blev købt af en skomager i 1704, hvorefter det var i familiens eje indtil 1915. Siden da har huset først fungeret som turistbureau, imens det idag huser udstilling fra billedkunstnere.
Geografisk Have ligger 2,3 km fra Kolding Banegård. Derfor ligger det ikke helt i centrum ligesom Koldinghus, Den Spanske Trappe og Det Gamle Borgerhus. Alligevel er den grønne oase et besøg værd. Her kan du slå dig løs i den 14 hektar store oplevelses- og botaniske have.
Haven er inddelt i forskellige geografiske områder. Du kan besøge områder som:
I Geografisk Have finder du også Kolding Miniby med en samling af 450 miniaturehuse, som afbilleder Kolding Midtby fra 1860 til 1870. Byen er bygget i størrelsesforholdet 1:10, og Koldinghus er selvfølgelig en del af den.
Entrébilletten til Geografisk Have koster 85 kr. i sommersæsonen, imens børn kan komme gratis med.
Lindely er blandt de første vingårde i Danmark. Her produceres sorterne Rondo og Solaris i de 14.500 vinstokke fordelt på 6 hektar. Vingården ligger rigtig naturskønt, og er ikke kun en af de første, men også en af de største vingårde i Danmark.
Når du besøger Lindely bliver du taget med rundt på en markvandring i vinstokkene. Guiden fortæller alt om drueproduktionen, og i vineriet smager du på 3 forskellige slags dansk kvalitetsvin. Lindely ligger 10 km fra Kolding Station.
I 2005 åbnede Trolden Destilleri & Bryghus. Stedet startede som mikrobryggeri, og begyndte siden en naturlig udvikling til også at være et destilleri. Her rører mennesker i kedlerne – ikke computere, og der bliver værnet om smagen og kvaliteten.
Du kan opleve flere forskellige smagninger hos Trolden. Det inkluderer sommersmagning, vinsmagning, whiskysmagning og ølsmagning. Vil du have noget med hjem fra oplevelsen, skal du stedet prøve at lave din egen gin eller whiskyflaske.
Leder du efter sjov for hele familien, så er Funky Monkey Park det rigtige sted! Klatreparken ligger i den smukke Hylkedal. Her finder du hele 9 forskellige klatrebaner, og den længste svævebane i Jylland på 350 meter!
Klatreparken byder på udfordringer for store og små, nybegyndere og øvede. Når du har givet den gas i klatreparken, kan du få lidt frokost i cafévognen eller spille et spil under overdækningen.
Det koster 135 kr. for 4 timers klatring i Funky Monkey Park Kolding (April 2024). Prisen inkluderer selvfølgelig introduktion og leje af udstyr. Book tid på GoMonkey.dk.
Kolding byder på rigtig mange seværdigheder for både børn og voksne. Herunder har jeg samlet de seværdigheder og attraktioner, som er nævnt på listen ovenover:
📸 Koldinghus
📸 Trapholt
📸 Dronning Dorotheas Badstue
📸 Christiansfeld
📸 Kolding Midtby (Den Spanske Trappe & Det Gamle Borgerhus)
📸 Geografisk Have
📸 Kolding Miniby
📸 Lindely Vingård
📸 Trolden Destilleri & Bryghus
📸 Funky Monkey Park
Du kan gøre brug af ovenstående links, hvis du ønsker at bestille billetter eller booke tid til nogle af oplevelserne 😃
Kolding byder ikke kun på oplevelser, hvor du skal betale en entrepris. Derfor har jeg samlet fem gratis oplevelser, du kan slå dig løs med i Kolding:
📸 Legeparken Kolding med børn
📸 Hyggelige Kolding Centrum
📸 Læs bøger på Kolding Bibliotek
📸 Smuk natur ved Skamlingsbanken
📸 Den idylliske Marielundssøen
Seværdighederne ovenover er helt gratis, og der er lidt til enhver smag. Især naturen omkring byen, f.eks. de mange strande og fjorden er rigtig gode steder til en budgetvenlig dag i Kolding og omegn.
Kolding er en fin by at besøge med børn. Her finder du nemlig mange aktiviteter, som danner gode rammer for en sjov dag for hele familien. Jeg har samlet et par stykker herunder:
📸 Funky Monkey Park
📸 Honningkager i Christiansfeld
📸 Legeparken Kolding
📸 Geografisk Have
📸 Slotssøbadet
Når du bruger en hel dag i Kolding, bliver du garanteret sulten af alle de gode oplevelser. Derfor har jeg samlet et par steder, som er værd at spise i byen. Find flere spisesteder og smagsoplevelser i Kolding på SpiseMagasinet.dk.
På GoDream.dk kan du købe gavekort til følgende restauranter i Kolding:
📍Restaurant over Aaen (Forskellige smagsoplevelser)
📍Café Razz (Luksusbrunch)
📍Xin Chao (Vietnamesisk middag)
Den Engelske Pub finder du i A. L. Passagen. Her kan du se live musik, følge med i aftenens fodboldkamp eller samle vennerne til en sjov ølsmagning.
På Kolding Banegårds Spor 1 ligger en lille kaffebar med etiopisk kaffe. En Is-Macchiato koster mig 50 kr, og jeg sætter mig ned for at planlægge dagens sightseeing. Udenfor er vejret en smule gråt, men caféen danner rammerne for et hyggeligt spot i læ.
I forlængelse af Freddys Café ligger en genbrugsbutik, hvor tingene ikke kun er slidte. Små lokale butikker og kunstnere udstiller også reoler med spændende produkter ind imellem genbruget.
Alt i alt, kommer du med tog eller bus, så gør Freddy’s Cafe til dit første food-stop i byen.
Alternativt, hvis du allerede har bevæget dig ind i midtbyen, så ser kaffebaren, Northfolk, også super hyggelig ud.
I Kolding Midtby finder du A. L. Passagen. Her skal du søge hen, når sulten melder sig. Du finder nemlig både caféer, vinbar, bageri, pizzaria og restauranter i gaden. Stemningen er rigtig hyggelig, og på flere af spisestederne kan du nyde dit måltid både inde og ude.
Jeg anbefaler et besøg på Books & Bean, som er en dejlig kombination af bogbutik og café. Prøv evt. et let måltid som Bread and Cheese til 65 kr,- samt Dagens saft til 40 kr,-
OM FLEREFERIER.DK
FlereFerier.dk giver dig inspiration til populære og let-tilgængelige rejsedestinationer i hele verden.
Her finder du især tips til seværdigheder, oplevelser og de bedste områder at bo i.
PRAKTISK INFORMATION
Email: kontakt@flereferier.dk
Flerferier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan vi modtage en mindre kommision på f.eks. oplevelser og overnatninger, du køber igennem siden 😄