Mine anbefalinger til 4 områder og hoteller på Mallorca
Mallorca er den perfekte ferieø. Det er uanset, om du er til solferie, vandreferie eller cykelferie. Men alle områder på øen kan noget forskelligt, som du bør have med i dine overvejelser, inden du bestiller et hotel.
Derfor finder du nedenunder min guide til 4 dejlige områder på Mallorca – og tips til gode hoteller (hostels) oveni.
Table of Contents
Toggle❗️FlereFerier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan jeg modtage en mindre kommision overnatninger, oplevelser m.v., som du køber igennem siden. Det medvirker til, at jeg kan holde siden kørende ☺️
Sierra Tramuntana dækker over et stort område på hele Mallorcas vestkyst, som også er en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Man siger ofte, at bjergene her beskytter Mallorca for dårligt vejr. Og her er fyldt med oplevelser – både for sportsfolket, strandelskerne og dig, som vil shoppe løs i specialbutikkerne.
Tag på Road Trip langs MA-10
Vælger du at leje en bil på Mallorca, så er MA-10 den ultimative road trip igennem bjergene. Ruten starter i Andraxt i syd, og løber igennem små landsbyer, forbi smukke udkigsposter og hyggelige Fincaer til Pollensa i Nord.
Ruten er kendt for sine hårnålesving – og især ruten ned til stranden i Sa Calobra bliver omtalt som en af de smukkeste på øen. Glem heller ikke at holde stop i de charmerende byer Banyalbufar, Valldemossa, Deiá, Soller og Fornaluxt. Her er flere overnatningsmuligheder – men du skal være ude i god tid!
Soller er det første område, jeg vil anbefale. Området er verdenskendt for sin produktion af appelsiner, og på alle restauranterne finder du friskpresset appelsinjuice på menuen. Eksporten af appelsiner var grunden til, at jernbanen til Palma blev etableret i 1912. På den måde kunne man fragte appelsiner til storbyen og videre mod fastlandet.
I dag kan du starte din eventyr med en tur i toget fra Palma og helt til Port de Soller. Byen besøges ofte på en dagstur, men det er ærgerligt, for området har så meget at byde på. Herfra kan du nemt besøge Fornaluxt, Deía og Port de Soller.
👉🏻 Ønsker du flere tips til Soller, kan du tjekke min guide til byen lige her!
📍 Hostel Soller
Jeg boede selv på Hostel Soller, som besøges besøges af alt fra backpackere til familier. Det er et fint sted at overnatte, når naturen er fokus på dit ophold.
Ønsker du, at overnatte et sted med flere faciliteter, er Casa Hinges i Soller og Hotel Marina i Port de Soller også populære valg.
Esporles var en glædelig overraskelse på min Mallorca-tur. Byen ligger i den sydlige del af Tramuntana bjerge, og rummer ikke meget andet en en gade med en håndfuld af restauranter og et par butikker, hvor du kan købe en souvenir.
Byen er et populært stop for vandrere, da den ligger på langdistance vandreruten GR221. Og jeg var her da også for at vandre. Her tog jeg turen ad Cami des Correu på godt 10 km. Fra Esporles til Banyalbufar. Ruten er en del af GR221, og fra Banyalbufar kan du gå langs kystruten Sa Volta des General til Port des Canonge.
📍Hostel Sa Fita Backpackers
Jeg boede selv på Hostel Sa Fita Backpackers, som primært havde vandrere og cyklister som gæster. Her er en fin gårdhave med tilhørende mini-pool, hvor du kan slappe af efter en lang dag med vandring.
Området er også et godt valg for dig, som vil opleve slow living på en Mallorcansk Finca. Kig f.eks. på muligheder som Agroturismo Son Galceran eller Rindaia, som begge har dejlige swimmingpools med udsigt til bjergene.
På Mallorcas nordligste spids ligger en bugt med fantastiske strande. Blandt dem er Playa del Muro, som er den største sandstrand på Mallorca. Stranden er 6 kilometer lang, og sandet er helt fint, imens vandet er helt klart. Derfor er det også en favorit for børnefamilier.
Ikke langt fra Playa del Muro ligger Alcudia, hvor du kan gå igennem porten til den gamle by, og bruge timer på de mange caféer eller i butikkerne. Hver tirsdag og søndag afholdes marked i Alcudia, men husk at komme tidligt – her bliver ret fyldt i løbet af dagen.
Cap de Formentor er en populær dagstur fra Alcudia. Fyrtårnet markerer det nordligste punkt på Mallorca, og ruten herop er virkelig smuk. Det er muligt at kombinere en tur til Formentor-fyrtårnet med et besøg ved Colomer Viewpoint og Platja de Formentor.
👉🏻 På hotels.com finder du mange muligheder for dejlige overnatninger ved Playa del Muro.
Mit første besøg til Mallorca gik til Palma Nova, som er en lille by på Mallorcas sydvestkyst. Byen ligger ikke langt fra Palma, og du kan gå langs strandpromenaden til Magaluf og nattelivet herfra.
Vil du opleve lidt? Så tag på en skøn katamaran tur langskysten. Du kan booke mange forskellige på GetYourGuide, og jeg vil anbefale, at du booker en med en mindre gruppe. På den måde er båden ikke overrendt, og du kan bevæge dig ordentligt rundt.
En anden mulighed for at opleve lidt er at tage en tur i Katmandu Park eller Western Water Park. Førstnævnte er en forlystelsespark, imens sidstnævnte er et vandland. Jeg besøgte vandparken en eftermiddag, og det er en fin måde at tilføje lidt adrenalin til ferien.
Jeg kan anbefale hotellet Potent Mar, hvor jeg rejste til med Spies. Det er et 4+ stjernet hotel for dig, som ønsker en rolig beliggenhed med udsigt over klipper og strand. Hotellet har en dejlig pool, og det er muligt at bestille morgenmad eller halvpension.
En lille gåtur på fem minutter fra hotellet ligger Palma Nova Beach. Det er en lækker sandstrand, hvor du også kan leje solsenge og parasoller. Vil du bare en tur i havet, kan du gå ad trapperne ned til klippestranden lige neden for hotellet.
Er du til shopping, caféer og storbyliv? Så er der ingen tvivl om, at du skal vælge Palma de Mallorca som base for din Mallorcaferie. Det er nemlig den største by og hovedstaden på de Baleariske Øer.
I Palma besøgte jeg det gotiske slot Castell de Bellver, som har en smuk udsigt over hele byen og havet. Det koster kun 3 euro for indgangen, så det synes jeg var god value. Derudover vil jeg ikke anbefale dig at misse området med den store La Seu Katedral, det Royale Palads La Almudaina og de Arabiske Bade.
👉🏻 Palma byder på stort set enhver form for overnatning. Book din favorit på hotels.com.
📍The Boc Hostels – City
Jeg overnattede på The Boc Hostels – City i slutningen af min ferie. Her sover man på rummelige sovesale, hvor det er muligt at trække et gardin for, og have sit lille private space.
På tagterrassen er en dejlig pool med liggestole og en pool-bar. Perfekt til en eftermiddag på langs efter shopping og sightseeing.
Leder du efter familievenlige områder, skal du vælge f.eks. Palma Nova eller Playa del Muro og Alcudia-bugten.
Leder du efter naturoplevelser og muligheder for outdoor-eventyr? Vælg stedet at bo i byer som Soller eller Esporles i Tramuntana-bjergene.
Er du mere til storby? Så book nogle overnatninger i Palma de Mallorca, som er den største by – og hovedstaden på øen.
Mallorca ligger i Middelhavet, og her er dejlige temperaturer på 15-30 grader hele året. Jeg har besøgt øen i både start august og start september. Og leder du efter en badeferie, er højsæsonen klart det bedste bud. Vil du derimod have lidt lavere temperaturer, så sats på at rejse i foråret eller om efteråret.
Mallorca ligger i den spanske ø-gruppe, Balearerne, som også inkluderer Ibiza og Formentera. Øen er 3640 km2 stor, og her bor over 700.000 indbyggere.
Det tager omkring tre timer at flyve direkte til Mallorca fra Danmark. Det er et populært rejsemål, så du kan flyve fra både Købehavn, Billund, Aarhus og Aalborg til ferieøen.
OM FLEREFERIER.DK
FlereFerier.dk giver dig inspiration til populære og let-tilgængelige rejsedestinationer i hele verden.
Her finder du især tips til seværdigheder, oplevelser og de bedste områder at bo i.
PRAKTISK INFORMATION
Email: kontakt@flereferier.dk
Flerferier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan vi modtage en mindre kommision på f.eks. oplevelser og overnatninger, du køber igennem siden 😄