Brugge - En guide til den smukke by i Belgien

Hvad skal man se i Brügge?

Brugge er hovedstaden i den belgiske provins, Vestflandern. Byen er kendt som Nordens Venedig, da du finder mange små, romantiske kanaler. Samtidig er hele det historiske centrum optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Her guider jeg dig til seværdigheder, gode steder at bo og sjove oplevelser i Brugge. Og jeg håber du finder inspiration til din næste ferie! 😃

❗️FlereFerier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan jeg modtage en mindre kommision overnatninger, oplevelser m.v., som du køber igennem siden. Det medvirker til, at jeg kan holde siden kørende ☺️

Hvor skal man bo i Brugge? 💤

Der er ingen tvivl om, at du skal bo i Brugges historiske bydel, når du vælger at overnatte i byen. Her er du tæt på alle byens vigtigste seværdigheder. Og du skal ikke bruge tid på transport til og fra bymidten, hvor du højst sandsynligt alligevel vil opholde dig det meste af tiden. 

Her her jeg fundet tre gode overnatningsmuligheder i Brugge👇🏻

📍Hostel Lybeer Bruges – Hostel med nyrenoverede værelse og aktiviteter igennem ugen. 

📍Bonobo Apartments – Lejligheder med mulighed for egen terrasse og privat parkering ved ejendommen. 

📍Relais Bourgondisch – Boutique-hotellet, som med sin charmerede bindingsværkfacade er prikken over i´et på din ferie i Brugge. 

 

Hvad skal man se i Brugge? 📸

1️⃣ Choko-Story Chokolademuseum

Choko-Story er et sjovt chokolademuseum i Brugge, hvor du får et indblik i chokoladens historie. Så er du nysgerrig på, hvor chokoladen egentlig kommer fra, og hvordan den bliver fremstillet? Besøg Choko-Story Chokolademuseum.

Her er også gratis smagsprøver!

Powered by GetYourGuide

2️⃣ Belgisk chokoladeværksted

Vil du hellere lære at lave chokolade? Så findes der få bedre steder at tage på chokoladekursus end i Brugge. På workshoppen lærer du at lave dine egne belgisk inspirerede chokolader fra bunden. Du får ikke mindre end 30 stykker chokolade med hjem!

Den ene type chokolade, du vil lave, er praliner. Det er Belgiens mest berømte type af chokolade. Den består af chokoladeskal og en cremet masse indeni. Den anden type chokolade, du vil lave, er mediants. Det er chokoladeskiver med tørret frugt. Mums!

Powered by GetYourGuide

3️⃣ Frietmuseum

Belgien er kendt for sine fritter. På Frietmuseum lærer du alt om de lækre kartofler, som nu er berømte i Belgien. Museet er den eneste af sin slags i hele verden, og det inkluderer en middelalderkælder, hvor du kan smage på de lækreste fritter. 

Museet består af tre etager. I stuen lærer du om kartoflernes historie, som går 10.000 år tilbage til Peru. På 1. sal finder du ud af, hvordan kartoflerne endte i Belgien, imens du i kælderen smager på fritterne. Selve museet holder til i en af  de smukkeste bygninger i byen, Saaihalle. 

Powered by GetYourGuide

4️⃣ Workshop i Belgisk vaffelbagning med ølsmagning

Er du på udkig efter et sjovt madlavningskursus i Brugge. Så trop op til denne workshop i belgisk vaffelbagning, som også inkluderer en smagning af 3 lokale øl. Workshoppen har selvfølgelig en instruktør tilknyttet, som fortæller lidt om øllen. 

Vaflerne lærer du at lave din egen dej til. Du kan lave den med øl, alkoholfri eller glutenfri. Når du har bagt vaflerne, kan du spise så mange du vil. Og af topping finder du et godt udvalg som nutella, frisk frugt og chokolade. 

Powered by GetYourGuide

5️⃣ Ølsmagning på Bourgogne des Flandres

Ølsmagningen kan du klare med et besøg på Bourgogne des Flandres, som er et bryggeri og destilleri. Her kan du se, hvordan øllen bliver brygget.

Efter rundvisningen kan kan du nyde en øl på den dejlige terrasse – med flot udsigt over kanalen.

Powered by GetYourGuide

6️⃣ Begijnhof (Beguinage)

En stor del af Brugges historie finder du det stille Begijnhof. En Beguinage er en gruppe af mindre huse, som bliver brugt af beginenonnerne. Søsterordenen blev grundlagt i 1300-tallet, fordi mange mænd i Belgien blev dræbt i krig. I ordenen modtog kvinderne støtte. 

Siden 1937 har benediktinersøstrene boet i Brugges Begijnhof. Komplekset finder du ved Minnewaterpark, og husene er særdeles velholdte. I komplekset er der en speciel stemning og rigtig hyggeligt med brostensstier, ældre lygtepæle og en grøn have. 

Det er gratis at besøge Begijnhof i Brugge, men du skal respektere nonnernes privatliv. Komplekset har åbent hver dag fra 7:30 til 20:30. 

📍Find vej til Begijnhof (Brugge)

7️⃣ Minnewater Lake

Besøg Minnewater Lake, som ligger lige ved siden af Begijnhof. Minnewater Lake kaldes også for “Lake of Love”. Det er et romantisk sted, hvor du uden tvivl kan få taget dit Instagram-foto til perfektion. Tag billedet fra broen (Lake of Love Brigde), hvor du har en smuk udsigt over hele søen. 

Engang troede befolkningen i Brugge, at der levede vandnymfer i søen. Ret romantisk, ikke? “Minnen” betyder “love” på engelsk, og deraf kommer navnet, Minnewater (Lake of Love). 

📍Find vej til Minnewater Lake

8️⃣ Kanalerne i Brugge

Kanalerne i Brugge er en af de største kendetegn ved byen. De smyger sig igennem gaderne, og rundt om hvert hjørne venter flotte bygninger, hemmelige haver og romantiske broer. Det er ikke unormalt at se svaner, og det kan bestemt kan anbefales at tage en bådtur langs Brugges kanaler. Det er en rigtig romantisk måde at se byen på!

Turen herunder starter med en guidet byrundtur, hvor du vil se de største attraktioner som Minnewater Lake, Beguinage og Vor Frue Kirke. Herefter sluttes af med en 30 minutters bådtur fra smukke Rozenhoedkaai. Derfor får du det bedste af Brugge i én guidet rundtur!

Powered by GetYourGuide

Nogle af Brugges smukkeste kanaler er AugustijnenreiCoupure, Gouden-Handrei, Groenerei og Rozenhoedkaai. Sidstnævnte er Brugges mest populære sted at tage Instagram fotos. Engang blev der solgt rosenkranse ved broen, og deraf navnet.

9️⃣ St. Boniface Bridge & Vor Frue Kirke

Broen, Bonifaciusbrug, skal du se, når du vil have et rigtig smukt billede af kanalerne i Brugge. Faktisk vil jeg kalde broen for et must see, men kom tidligt – ellers deler du den med alle byens andre turister. Det er en lille bro, men du har udsigt til både Vor Frue Kirke og Gruuthusemuseum, hvis du ser broen fra øst.

Powered by GetYourGuide

Selvom broen ser gammel ud, så er den faktisk en af de nyste broer i Brugge – og ikke en af de ældste. Den blev bygget i 1910, og flere bygninger i Brugge er ikke ældre end det 18.- 19. århundrede.

📍Find vej til Boniface Bridge

Hvor ligger Brugge?📍

Brugge (Bruges) er en by i området Vestflandern i Belgien. Byen er hjemsted for ca. 117.000 indbyggere, men den besøges årligt af rigtig mange turister. Brugge ligger tæt ved grænsen til Holland, og den kan besøges fra f.eks. Bruxelles og Amsterdam. 

Sådan kommer du til Brugge ✈️

Det er muligt at rejse til Brugge med fly, bus eller tog. Jeg rejse selv med Flixbus til Gent, da jeg besøgte en veninde, som var på studieophold i byen. Bussen tog 14 timer, og selvom jeg sov langt størstedelen af turen, fordi det var en natbus, vil jeg alligevel anbefale at tage flyet. 

Du kan flyve direkte til Bruxelles fra både Billund og København. Fra Bruxelles tager det en time med toget til Brugge. Bestil dine togbilletter på Omio.com, og husk at være ude i god tid, da Brugge er en populær dagsudflugt fra Bruxelles. 

✈️ Find flybilletter til Bruxelles på momondo.dk 

Guidet dagstur til Brugge 😃

Mange vælger at besøge Brugge på en dagstur fra enten Bruxelles eller Amsterdam. Fra Bruxelles tager det kun én time med toget, imens det er lettere at besøge fra Amsterdam på en guidet dagstur (togturen tager 3,5 time). 

Her har jeg fundet to godt anmeldte dagsture (én fra Bruxelles og én fra Amsterdam) 👇🏻 

Powered by GetYourGuide
Powered by GetYourGuide

Spørgsmål og svar om Brugge 🤔

🤔 Hvad er Brügge kendt for?

Brugge er kendt for sine romantiske kanaler og sin smukke, flamske arkitektur. Samtidig er hele byens historiske centrum optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

🤔 Hvor skal man spise i Brugge?

Der findes mange gode spisesteder i Brugge. Nyd din belgiske morgenmad på Tattie’s, og glem ikke at smage muslinger, pommes frites, chokolade og øl, når du besøger byen.

🤔 Hvad er der at se i Brugge?

Brugge er hjemsted for flere smukke seværdigheder, som du finder i den historiske bymidte. Besøg Minnewater, Beguinage, Vor Frue Kirke og de smukke kanaler.

Planlæg din ferie i Brugge👇🏻

OM FLEREFERIER.DK

FlereFerier.dk giver dig inspiration til populære og let-tilgængelige rejsedestinationer i hele verden.

Her finder du især tips til seværdigheder, oplevelser og de bedste områder at bo i. 

PRAKTISK INFORMATION

Email: kontakt@flereferier.dk

Flerferier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan vi modtage en mindre kommision på f.eks. oplevelser og overnatninger, du køber igennem siden 😄