Ferie i Portugal I 8-dages rejseplan + budget

Mangler du inspiration til, hvordan du kan strikke din næste ferie i Portugal sammen?

Så deler jeg her den rejseplan, som jeg endte op med på min 8-dages rundrejse i marts 2024.

Du kan kopiere planen eller bare bruge enkelte dele til din egen rejseplanlægning.

God tur til Portugal! 😃

❗️FlereFerier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan jeg modtage en mindre kommision overnatninger, oplevelser m.v., som du køber igennem siden. Det medvirker til, at jeg kan holde siden kørende ☺️

Dag 1️⃣: Ankomst i Portimão

På førstedagen hopper jeg med et fly fra Aarhus Lufthavn til Faro, hvor Algarvekystens eneste lufthavn ligger. Flyturen tager lidt under 4 timer. Generelt fås flybilletterne ret billige hos Ryanair, og jeg betalte kun 569 kr. t/r! 

👉🏻 Find flybilletter til Faro Lufthavn på Momondo.dk

Efter ankomst i Faro Lufthavn skal jeg med toget mod Portimão, hvor jeg skal bo de første 3 nætter. Flyet lander omkring kl. 14. Da toget først afgår fra Faro Station kl. 16:17, har jeg god tid til at nå det. Togturen tager 1 time og 26 minutter. 

Dagens aktiviteter:

✈️ Fly til Faro Lufthavn fra Aarhus Lufthavn

📸 Indtjekning hos PTM Downtown Hostel&Suites

Overnatning i Portimão:

I Portimão tjekker jeg ind på PTM Downtown Hostel&Suites med egen café, swimmingpool og rene værelser. Stedet anbefaler restauranten AyWey!!, som serverer lækre tacos til aftensmad.

Dagsbudget 💰

Flybilletter (Aarhus-Faro t/r)

569

Bus (Faro Airport – Faro Station)

2,7 €

3 overnatninger (PTM Downtown Hostel&Suites

67,47 €

Tog fra Faro til Portimao

6,55 €

Dagstotal:

569 kr,- / 76,72€

Dag 2️⃣: Portimão

På mit hostel får jeg et lækkert morgenmåltid med æg, avocado-toast, pandekage med frugt, juice og kaffe i caféen. Det koster kun 5€, når man overnatter her!

I dag står på afslapning og oplevelser i havnebyen, Portimão. Efter en slentretur ad Ribeirinha Portimão ender jeg ved det fine Museu de Portimão. For 3€ kan man få et godt indblik i sardinkonserveringsfabrikken og dens betydning for området. 

Efter museet fortsætter jeg mod syd til de dejlige strande ved Portimão. Gåturen langs Praia da Rocha, Praia dos Três Castelos og Praia do Vau er kun 3 km lang – men her er afslapning og aktiviteter nok til en hel dag. 

Om aftenen skulle jeg have været på speedbådtur, men den bliver udskudt til dagen efter grundet vejret. 

Dagens aktiviteter:

🐟 Besøg på Museu de Portimão 

📸 Forte de Santa Catarina

🏖 Gåtur langs Praia da Rocha, Praia dos Três Castelos og Praia do Vau

Højdepunktet bliver Praia dos Três Castelos, som nu er min favorit strand i Portimão. Stranden er ikke lige så åben som Praia da Rocha. Her er flere klipper, helt vindstille og knap 18 grader på en dag i marts.

Dagsbudget 💰

Museu de Portimão

3 €

Busbilletter

2,3 €

Dagstotal:

5,3 €

Dag 3️⃣: Seven Hanging Valleys Trail

Dagen starter med morgenmad hos Sweet & Salt Cafe I Portimão. Herefter bestiller jeg en UBER til Praia da Marinha, som er startpunktet for den populære vandrerute, Seven Hanging Valleys Trail. 

Seven Hanging Valleys Trail er omkring 6 km lang, og slutter officielt ved Praia do Vale de Centeanes. Undervejs er udsigterne helt fantastiske, og ruten dannede uden tvivl rammerne for min bedste dag på Algarve kysten. 

Om aftenen tager jeg med på speedbådtur til Benagil Cave i solnedgangen. Guiden fra Atlantis Tours er rigtig god til at fortælle historier om kystens seværdigheder. Og så er solnedgangen bare utrolig smuk over havet. 

Dagens aktiviteter:

🥾 Vandring på Seven Hanging Valleys Trail

📸 Glippegrotter- og huler ved Algar Seco

🚤 Bådtur til Benagil Cave i solnedgangen

Dagens højdepunkt er uden tvivl vandreruten, hvor jeg som minimum anbefaler, at du gør holdt ved Praia da Marinha, Benagil Beach, Praia do Carvalho, Alfazina Lighthouse og Praia do Vale de Centianes.

Dagsbudget 💰

Uber (Portimao – Praia Marinha)

11,99 €

Uber (Carvoeiro – Portimao Marina)

10,9 €

Bådtur til Benagil

21,5 €

Dagstotal:

44,39 €

Dag 4️⃣: Lissabon, São Jorge Castle & Alfama

Dagen starter med en bustur på lidt over 3 timer til Lissabon. Jeg betalte sølle 9,99€ for denne med Rede Expressos, og så kunne jeg endda ombooke min tidlige morgenafgang til lidt senere på dagen uden ekstra omkostninger. 

Efter indtjekning på Sant Jordi Hostel i Lissabon, var jeg klar til at udforske byen lidt. Jeg holdte aktiviteterne til et minimum, da jeg altid er ret træt ovenpå en rejsedag. Derfor har jeg lavet en mindre liste over seværdigheder nær Sant Jordi Hostel, som du kan nå på én enkelt eftermiddag plus aften.

Tjekliste til dagens seværdigheder:

📸 Graça Funicular & Viewpoint

📸 Graça Church & Convent

📸 Miradouro Portas do Sol

📸 Miradouro de Santa Luzia

📸 Castelo de São Jorge

Højdepunktet på dagen var Castelo de São Jorge, som er mere end 2000 år gammelt, og hermed det ældste byggeri i hele Lissabon. Kan du få det til at passe ind, anbefaler jeg at besøge komplekset lige inden solnedgang.

Dagsbudget 💰

Bus (Rede Expressos: Lissabon – Portimão)

9,99 €

Bus (Siete Rios – Hostel)

2,1 €

3 overnatninger på Sant Jordi Hostel

74,35 €

São Jorge Castle

15 €

Dagstotal:

101,44 €

Dag 5️⃣: Lissabons bymidte (Baixa/Chiado/Bairro Alto)

Denne dag købte jeg en dagsbillet til transportsystemet i Lissabon. Den gælder til sporvogne, metro, busser og kabelbaner. Billetten kan sagtens betale sig, da bare turen i Bica Funicular alene koster omkring 4 euro. Dagsbilletten koster 7,3 euro. 

Tjekliste til dagens seværdigheder:

📸 TRAM 28

📸 São Vicente de Fora Monastry

📸 Lisbon Cathedral

📸 Rua Augusta Arch

📸 Santa Justa Lift

📸 Time Out Market

📸 Elevador da Bica

Ønsker du et mindre menneskefyldt foto af Tram 28, kan jeg anbefale dig at gøre stop ved Copenhagen Coffee Lab – Alfama. Du kan hoppe af sporvognen lige udenfor, få en god kop is kaffe, og vente på den næste sporvogn smyger sig frem mellem de tætte bygninger. 

Dagsbudget 💰

Transport (24-hour ticket)

7,3 €

São Vicente de Fora Monastry

8 €

Lisbon Cathedral

5 €

Rua Augusta Arch

3 €

Dagstotal:

23,3 €

Dag 6️⃣: Dagstur til Sintra

Sintra er et eventyrligt sted med mange smukke slotte og paladser. Hele stemningen omkring byen er lidt mystisk, og det tilføjede også lidt til stemningen, at jeg besøgte byen på en dag med meget tåge. 

Fra Rossio Station går toget jævnligt til Sintra. Jeg anbefaler dig at komme tidligt. Selv i marts var der en del mennesker. Jeg kan kun forestille mig, at byen er propfyldt i højsæsonen. Derfor bør du også bestille dine billetter til seværdighederne på forhånd. 

Det kan du nå på én dag i Sintra:

📸 Quinta da Regaleira

📸 Pena Palace

📸 Moorish Castle

📸 Sintra Old Town

Sintra er en must see destination, når du besøger Lissabon. Derfor har jeg skrevet en mindre guide til seværdigheder i bjergbyen. Den kan du læse her. 

Dagsbudget 💰

Rossio Station – Sintra (t/r)

4,8 €

Quinta da Regaleira

12 €

Tuk Tuk (Regaleira – Pena)

10 €

Pena Palace

20 €

Moorish Castle

12 €

Dagstotal:

58,8 €

Dag 7️⃣: En dag i Belém

I dag tager jeg til bydelen Bélem. Området er hjem for flere seværdigheder på UNESCOs verdensarvsliste, og kendt for at være området, hvorfra de portugisiske opdagelsesrejsende sejlede ud fra. 

Lisbon Card kan godt betale sig på denne dag, da jeg både bruger transportsystemet tur/retur, og besøger flere seværdigheder. Nedenunder finder du en liste over alle seværdighederne, jeg besøgte på dagen. 

Tjekliste til dagens oplevelser:

📸 Bélem-tårnet

📸 Monument of the Discoveries

📸 Jerónimos-klostret

📸 Pasteis de Belém

📸 Sant’Anna Ceramics

📸 National Coach Museum

📸 Pilar 7 Bridge Experience

📸 LX Factory

Dagens højdepunkt var det store Jerónimos-kloster. Stemningen var helt specielt herinde, og det er en af de smukkeste bygninger, jeg så, i hele Lissabon. Keramikbutikken Sant’Anna var også lidt unik at besøge, da det er en af de ældste keramikfabrikker i byen (1741). 

Dagsbudget 💰

Lisbon Card (Transport + Seværdigheder)

22 €

Dagstotal:

22 €

Dag 8️⃣: Hjemrejse fra Faro Lufthavn

På den sidste dag, ankommer jeg ved 2-tiden om natten i Faro Lufthavn. Bussen har egentlig afgang fra Siete Rios i Lissabon kl. 22:30 på dag 7, men jeg inkluderer turen i rejseplanens sidste dag for bedre overblik 🙂

Flyet mod Danmark afgår ved 6-tiden, og jeg har bestilt en vinduesplads for at kunne slappe ordentligt af efter nattens bustur.

Dagsbudget 💰

Uber (Hostel – Siete Rios)

4,2 €

Bus (ALSA: Lissabon – Faro Airport)

20 €

Dagstotal:

24,2 €

Hvad koster ferie i Portugal? 🤔

Igennem artiklen har jeg løbende lagt et dagsbudget ind. Det giver dig et overblik over udgifterne de forskellige dage. For endnu bedre overblik kan du se et totalbudget for hele rejsen her:

Hvad koster ferie i Portugal?

Flybilletter:

569 kr.

  

Betalt i DKK:

569 kr.

  
    

Overnatninger:

141,82 €

  

Seværdigheder/Oplevelser:

121,5 €

  

Transport:

92,83 €

  

Betalt i EUR:

356,15 €

  

Jeg rejste til Portugal fra den 9.- 16. marts 2024. Jeg endte med at betale 569 kr. for flybilletter t/r til Faro Lufthavn. Derudover brugte jeg samlet 356,15€ på overnatninger, seværdigheder og transport. Ved at omregne euro til kroner, giver det samlet set et rejsebudget på ca. 3.225,5 kr.

I budgettet har jeg ikke medtaget mad og shopping, da det er meget individuelt, hvor stort budgettet til dette er. Jeg plejer at have 30€-50€ med om dagen til mad og shopping.  

OBS. Jeg skippede den 7. overnatning, da bussen til Lissabon alligevel kørte kl. 22:30. Hvis du ikke har et morgenfly at nå, kan du dog med fordel booke en ekstra nat 😃

Spørgsmål og svar om ferie i Portugal:

🤔 Hvor skal man holde ferie i Portugal?

🤔 Hvor skal man holde ferie i Portugal? Portugal er hjem for flere gode feriesteder som Lissabon og Sintra samt Algarve kysten med de dejlige byer som Lagos, Portimão, Carvoeiro, Burgau og Salema. Ud over Lissabon og Algarve, kan du også holde ferie på øen Madeira eller Porto i det nordlige Portugal.

🤔 Er det dyrt at holde ferie i Portugal?

Portugal er et af de billigste lande at holde ferie i Vesteuropa. Du finder selvfølgelig alle slags hoteller (i alle prisklasser), men generelt er priserne lavere end i både Danmark og f.eks. Spanien. Så nej, det er ikke dyrt at holde ferie i Portugal.

🤔 Hvad er hovedstaden i Portugal?

Hovedstaden i Portugal er Lissabon. Her bor omkring 550.000 mennesker, og byen har en ret overkommelig størrelse.

🤔 Hvad er Portugal kendt for?

Portugal er kendt for Algarves vilde kystlinjer, Lissabons kulturelle seværdigheder, mystiske slotte i Sintra samt portvin fra Douro-dalen nær Porto. Derudover finder du mange flotte vandreruter på Atlanterhavs-øen Madeira.

🤔 Hvor ligger Portugal?

Portugal finder du på Den Iberiske Halvøs sydvestside. Det grænser op til Spanien mod nord og øst, imens hele vestkysten ligger ved Atlanterhavet. Madeira og Azorerne, som er to øgrupper i Atlanterhavet, er også en del af Portugal.

🤔 Hvor lang tid tager det at flyve til Portugal?

Fra Danmark tager det lige under 4 timer at flyve direkte til Lissabon og Faro, imens turen til Porto kan tages på 3,5 time.

🤔 Hvor varmt er det i Portugal?

Temperaturen i Portugal kommer sjældent under 15 grader om vinteren, imens sommeren byder på temperaturer omkring de 30 grader. Da langt det meste af landet ligger ved Atlanterhavskysten, vil brisen fra havet ofte holde temperaturen på et udholdeligt niveau - selv om sommeren.

OM FLEREFERIER.DK

FlereFerier.dk giver dig inspiration til populære og let-tilgængelige rejsedestinationer i hele verden.

Her finder du især tips til seværdigheder, oplevelser og de bedste områder at bo i. 

PRAKTISK INFORMATION

Email: kontakt@flereferier.dk

Flerferier.dk finansieres af reklamelinks. Derfor kan vi modtage en mindre kommision på f.eks. oplevelser og overnatninger, du køber igennem siden 😄