Generator Hostel Hamburg | Review

Hamburg

Går næste tur til Hamburg? Så bør du overveje at overnatte på Generator Hostel Hamburg. Hamburg er en af de mange storbyer i Europa, som gør det nemt for backpackeren at finde billig overnatning. Dette hostel er nævnt i min guide til storbyferie med tog. Hostelgeeks anbefaler Generator Hostel Hamburg for par, rejsende og vennegrupper.

Generator Hostels er en såkaldt Hostel Chain. De tilbyder hostels i Barcelona, Berlin, Amsterdam, Dublin, Madrid, London, København, Rom, Venedig, Paris, Stockholm, Miami, Washington DC og ikke mindst Hamburg. Ifølge kæden selv tilbyder de rejsende

Unikke, stilfulde oplevelses- og designbaserede ophold til overkommelige priser

Dette Review er baseret på et ophold fra torsdag til søndag i August 2019.

Central beliggenhed

Grunden til, jeg anbefaler at tage på storbyferie med tog til Hamburg er, at Generator Hostel Hamburg ligger i centrum lige ved Hauptbahnhof. I nærheden finder du lokale barer, restauranter og ikke mindst Europas tredje største havn: Hamburger Hafen. Tager du på kør-selv ferie til Hamburg er det muligt at parkere bilen hele weekenden i flere parkeringskældre nær hostellet.

Generator Hostel bar: Helter Skelter & faciliteter

Generator Hostel Hamburg tilbyder mange at de allervigtigste faciliteter, som en backpacker eller rejsende behøver. Her har du en liste over de vigtigste:

  • Bagageopbevaringsrum
  • Cykeludlejning
  • Terrasse
  • Tøjvask
  • Gratis WI-FI
  • Sovesale kun for kvinder
  • 24-timers reception
  • Rejsebutik (hvor du kan købe billetter og ture)
  • Cafe
  • Bar

Min tur på hertil var med 4 veninder – og meget at tiden blev brugt i den hostellets bar Helter Skelter. I Helter Skelter kan du købe street-food inspireret mad, lokale fadøl, og der er jævnligt musik events her. Desuden er her mulighed for at møde andre rejsende hver aften – og i weekenderne er baren et perfekt sted at varme op til din bytur på berømte Reeperbahn.

Åbningstider i Helter Skelter:

  • Søndag til torsdag fra 16:30 – 1:00
  • Fredag til lørdag fra 12:00 – 2:00

Er der nogen ulemper?

Ligesom med så meget andet, så er der selvfølgelig også ulemper ved Generator Hostel Hamburg. Personligt finder jeg fællesområderne, baren, caféen og terrassen hyggelig og inspirerende. Værelserne derimod? Not so much. De var rene, men ud over fire køjesenge og et toilet, der mest af alt føles som at stå i et flytoilet, så var der ikke meget andet. En anden ulempe er, at morgenmad ikke er med i prisen.

En overnatning på Generator Hostel Hamburg koster fra ca. kr. 130,- Du kan booke din overnatning på Generator Hostel Hamburg på Booking.com.

 

Summary
Review Date
Reviewed Item
Generator Hostel Hamburg
Author Rating
41star1star1star1stargray
Product Name
Generator Hostel Hamburg
Price
EUR 15
Product Availability
Available in Stock

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *