Her er ugens ændrede rejsevejledninger: Nu frarådes rejser til Sverige også

Udenrigsministeriet opdaterer hver uge rejsevejledningerne for alle lande i EU, Schengen-området og Storbritannien. De opdateres med henblik på de senest opdaterede smittetal fra Statens Serum Institut. Her er de ændrede rejsevejledninger pr. 8. oktober 2020.

Sverige er oppe på et smittetryk på 32,4. Derfor tilføjes landet til listen over lande, hvor det frarådes at rejse til. San Marino er fjernet fra listen. Landet er nu gult på grund af et lavt smittetal.

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser, der ikke er nødvendige til Andorra, Belgien, Frankrig, Irland, Island, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. Landene er orange og smittetallet er højt her.

Anbefalingerne, når du rejser til Sverige

For Sverige gælder det, at den nordiske mekanisme aktiveres. Det betyder, at der overgås til en regional model. Her holdes regioner i Sverige med et smittetal under 30 stadig åbne (gul). Det betyder, at Øresundsregionen med Skåne og bl.a. Västa Götaland med Göteborg stadig vil være åbne. Du kan se liste over, hvilke regioner i Sverige, der er åbne i rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet.

Ophold på egen ødegård frarådes ikke, selvom andre rejser til den pågældende region frarådes. Tager du på ophold på en ødegård eller i eget sommerhus, er du heller ikke omfattes af rådet om at følge retningslinjerne til at selvisolere dig 14 dage efter hjemrejsen.

Transit i et land er muligt, selvom der frarådes at rejse til flere regioner, medmindre det er nødvendigt. Her opfordres der heller ikke til at isolere sig i 14 dage efter hjemkomsten. Det gælder kun, hvis du ikke overnatter i en orange region.

Derudover er der rejserestriktioner over for danske rejsende i Estland, Finland, Letland og Litauen. Derfor frarådes også alle rejser, som ikke er nødvendige.

Ud over Sverige frarådes rejser til Belgien, Irland, Island, Nederlandene, Rumænien, Schweiz, Storbritannien og Ungarn. Her er smittetallene høje, og der er indrejserestriktioner, hvis du rejser fra Danmark til de pågældende lande.

Du kan finde alle ugens opdateringer for Udenrigsministeriets rejsevejledninger her.

Andre pressemeddelelser

Læs også vores anden pressemeddelelse: Norwegian rammes af endnu et kursdyk – og falder mere end 24 pct.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *