Hvad koster det at rejse til USA?
Når du planlægger din rejse til USA, kommer spørgsmålet: “hvad koster det at rejse til USA?” helt sikkert op. Selvom det selvfølgelig er individuelt, hvad en rejse til USA løber op i, så prøver jeg her at give dig et overbliv over de største udgifter.
Budgettet tager udgangspunkt i en 3-ugers rejse fra slut-juli til start-august i 2017. Turen gik fra Orlando og gennem f.eks. Atlanta, Memphis og Nashville til Washington D.C. Uden dagsture var dette en tur på ca. 3.150 km.
Hvad koster en flybillet til USA?
Du kan ofte finde flybilletter for under 3.000 til USA. Desværre findes de ikke i højsæsonen (juli og august). Derfor betalte vi ca. 15.000 for 3 flybilletter til USA. Her fløj vi fra Billund til Orlando og fra Washington D.C. til Billund.
Leveomkostninger USA
Hvor meget må du bruge på mad, imens du er i USA? Det er et svært spørgsmål. Nogle dage vil du måske gerne spise på en fin restaurant. Andre dage er du så træt, du knap kan overskue en tur i Target på tilbagevejen til hotellet. Vi satte ca. 250,- kr. af til mad om dagen. Nogle dage brugte vi mere. Andre dage brugte vi mindre.
Billig overnatning i USA
Jeg kan ikke sige, jeg er en fortaler for mange af de moteller, vi boede på. Husk at tjekke anmeldelserne, inden i booker moteller. Når det er sagt, så er moteller en billig løsning. Samtidig er i tæt på motorvejen, hvilket gør det nemt at komme til og fra.
Vi betalte alt i alt 8.160,- kr. for 20 nætter på forskellige moteller. Der var morgenmad inkluderet alle steder, på nær den sidste nat i Washington D.C. Her kan du se en break-down af vores rute:
- 5 nætter i Orlando
- 3 nætter i Savannah
- 3 nætter i Atlanta
- 1 nat i Memphis
- 3 nætter i Nashville
- 2 nætter i Charlotte
- 2 nætter i Richmond
- 1 nat i Washington D.C.
Alt i alt er det 2.720,- kr. pr. person for overnatninger i 20 dage. Det svarer også til 136 kr. pr. person pr. nat.
Billeje i USA
Billejen var forholdsvis dyr. Vi måtte betale en one way fee på ca. 1.955,- kr. for at hente bilen i Orlando og aflevere den i Washington D.C. Samtidig var begge førere af bilen under 25 – dette trak heller ikke prisen ned. Alt i alt endte vi med at betale:
- 8.790,- kr. for 21 dages billeje
- 1.955,- kr. for one way fee
Ud over dette satte vi 5.000,- kr. af til benzin og parkering. De penge, der var til overs brugte vi på ekstra aktiviteter eller at spise ude.
Universal Studios Billetter
Aktiviteter i USA er en stor post. Specielt, hvis du ligesom os, regner med at købe Universal Studios billetter eller prøve forlystelsesparkerne af. Hjemmefra lavede vi en liste over aktiviteter. Vi nåede nødvendigvis ikke alle – og nogle planer blev lavet om undervejs. Her er en liste over aktiviteter:
- Rodeo i Orlando
- Universal Studios Billetter
- Express Pass til Universal Studios
- Ghost Tour i Savannah
- Escape Room
- Six Flags i Atlanta
- Baseball i Atlanta
- Coca Cola World i Atlanta
- CNN i Atlanta
- Graceland i Memphis
Alt i alt endte vi med at bruge ca. 4.000,- kr. pr. person på aktiviteter. Langt over halvdelen af dette blev brugt på forlystelsesparker.
Hvad koster det at rejse til USA (alt i alt)
Her er hele vores budget for 3 uger i USA:
- Flybilletter for 15.000 kr,-
- Billeje & one way fee for 10.745 kr,-
- Benzin & parkering for 5.000 kr,-
- Overnatninger for 8.160 kr,-
- Mad/leveomkostninger for 15.000 kr,-
- Aktiviteter for 12.000 kr,-
Alt i alt kostede en rejse til USA for 3 personer 65.905 kr,-
Det er 21.968,33 kr,- per person. for at rejse til USA i juli/august 2017.
Herunder kan du se et diagram over, hvad det koster at rejse til USA. Du kan også se, at de 3 største udgifter på vores rejse til USA var flybilletter, leveomkostninger og aktiviteter.
Bestil din rejse til USA
Herunder finder du 5 links, der gør det nemmere at planlægge din rejse til USA. Vi benyttede os selv af disse:
Bestil billeje hos Kilroy, hvis du er under 25
Find billige flybilletter hos Kilroy
Tjek billige flybilletter hos Skyscanner
Find billige overnatninger på Booking.com
Find aktiviteter på GetYourGuide.dk
Du kan også læse min guide til at finde billige flybilletter her.
